Dit nye yndlings-Medium

Jeg er altid på jagt efter ny inspiration. Og indrømmet: Til det er sociale medier min go-to-kilde. Instagram er min mest brugte app, jeg læser om alt mellem himmel og jord, der dukker op i mit Facebook-feed, følger brands for at blive inspireret af deres tilgang til content produktion, og er ikke bleg for at klikke mig ind på click-bait-agtige tweets, der lyder i retningen af “Hvis du kun skal læse én artikel i dag…” eller “Top 5 SoMe-kampagner om kanariefugleopdræt”.

Men nu er jeg altså blevet introduceret for et medie, som indtil videre lader til at samle alle de ting, jeg godt kan lide ved de ovenstående medier: Medium

Det blev beskrevet for mig som “En Tumblr for artikler”, og ja, så var jeg solgt. Det tog ikke mange minutter at oprette en profil, taste mine præferencer for forskellige emne-tags ind, og nu får jeg så artikler om ‘creativity’, ‘future of food’, ‘tech’, ‘feminism’ og en hel masse andet serveret i en lind strøm hver eneste dag. Artiklerne er skrevet af forskellige personer, som alle brænder for emnet, og det i sig selv er jo inspirerende.

Men det er gået op for mig, at Medium er ikke kun en kilde til inspiration. For privatpersoner det er også en platform for eksponering af eget indhold til et community, som man deler interesser med. Dermed opstår en mulighed for at skabe trafik til ens egen blog og at skabe et navn i communitiet. Og når jeg ser ud over min inspirationskilde-begejstring, så er denne mekanik også virkelig interessant fra et professionelt synspunkt. 

Generelt på sociale medier er der en tendens til, at det den anden vej rundt. Det er de ‘store’ stemmer i et community vi følger, og dermed dem, som får mest taletid. Det interessante ved Medium er, at det tillader en mere bottom-up approach til at skabe en stemme i et community. Her får privatpersoner mulighed for at bidrage med tanker, inspiration og viden, som andre Medium-brugere allerede har angivet, at de er interesserede i. Relevansen er således givet på forhånd, og det giver et markant bedre udgangspunkt for at skabe et navn for dig selv blandt ligesindede. 

Fra det professionelle perspektiv giver Medium altså også mulighed for at holde øje med, hvad der rører sig i de forskellige communities, og så er vi tilbage til udgangspunktet: Min (og din) nye favoritkilde til inspiration. 

/ Anne Toldbod